Fakta omkring ARFID

Det handler ikke om kræsenhed – det handler om følelser

ARFID (Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder) er ikke kræsenhed.
Det handler ikke om at være besværlig eller “bare at spise”.
Det handler om følelser. Om oplevelser, der har sat sig fast i kroppen – ofte længe før maden blev et problem.

Måltider kan være forbundet med angst, kvalme, sanseovervældelse eller kontrol.
Nogle børn reagerer på konsistens eller smag. Andre på en oplevelse af at være forkert, udenfor eller magtesløs.
Og ofte har det slet ikke noget med mad at gøre til at begynde med.

5 sessioner – hele vejen igennem

Når vi går i gang, forpligter vi os begge.
Det er 5 sessioner – ikke én prøvegang for at “se tiden an”.
ARFID løses ikke med halvhjertede forsøg eller usikkerhed undervejs.

Og det betyder også:

• Barnet skal ikke høre, at “det er dyrt” eller “måske stopper vi”.
• Børn skal ikke føle sig mindre værd end en iPhone.
• De skal vide, at vi er sammen om det – og at vi gennemfører.

Vi starter med følelserne – ikke maden

Vi starter ikke med madplaner, kalorietabeller eller “spis nu bare én bid”.
Vi starter med det, der ligger under:

• Frygt, skam og kontroltab.
• Traumer eller oplevelser, der har sat sig fast i kroppen.
• Følelsen af at være forkert, udenfor eller magtesløs.

Med NLP (NeuroLingvistisk Programmering) og AMK (Advanced Mental Calibration) løsner vi de følelsesmæssige reaktioner, der blokerer for, at maden kan være neutral.
Barnet oplever, hvordan angsten mister sit greb – uden tvang, uden pres.